DUBAI TRIP!

Hvad laver jeg egentlig til hverdag?

13900549_10157185690670207_224264542_n

Ja, billedet oven over beskriver rimelig meget hvad jeg bruger hverdagen på.

Her den anden dag sendte Henning dette billede af Gabby fra Desperate Housewives til mig(Selvfølgelig bare i spøg), men det fik mig alligevel til at tænke lidt over min tilværelse. For hvad laver jeg egentlig dagene på? Her for tiden har jeg sommerferie, og det betyder jo ligeså vel som de fleste andre studerende, at hvad man laver stort set er op til en selv.
Jeg lever housewife tilværelsen fuldt ud lige pt. Jeg tøffer rundt og hygger mig, gør rent, laver mad, tager i malls, osv. Derudover så træner jeg, som jeg plejer. Hvordan det går med træningen vender jeg tilbage med i et andet indlæg. Men jeg laver jo bare ting, som jeg nu lige har lyst til. Hello, its holiday, relax, live and love!

Om et par uger starter skolen igen, som for mit vedkommende jo betyder at jeg skal til at sætte mig ind i det der Fjernundervisning. Jeg er super spændt på hvordan det bliver, og jeg ved at det ikke bare er yalla at være fjernstuderende. Det vil helt klart kræve en del planlægning og strukturering da jeg kommer til være herre over min egen tid i løbet af dagen. Jeg tænker egentlig at lave et skema, og forsøge at tilrettelægge de timer jeg studerer og lægge pauser ind osv. så det hele ikke flyder sammen for så ved jeg, at jeg bliver forvirret og stresset.

I sidste uge havde vi besøg, og derfor var hverdagen anderledes end hvad den plejer at være. I næste uge får jeg besøg igen af endnu en veninde fra Danmark. Så der kommer den nok også til at stå på en god del sightseeing i egen by igen! 😉

 

Næste indlæg

DUBAI TRIP!